Temadagen for Apotekssektoren i efteråret 2025 satte fokus på stor arbejdsmængde, tidspres og restitution både fysisk og mentalt.
‘Samarbejde i en travl hverdag – tryghed og samhørighed’ – et vigtigt element i det gode arbejdsmiljø og samarbejde på apoteket.
I programmet for temadagen indgik viden og værktøjer til at skabe en kultur på apoteket, hvor alle ansatte føler sig som en vigtig del af fællesskabet og hvor I sammen lykkes med jeres fælles opgaver – til gang for både kunder og for arbejdsmiljøet på apoteket.
Dagen startede med et fællestema ‘Samarbejde i en travl hverdag – Tryghed og samhørighed’ og om eftermiddagen blev er afholdt 2 Workshop med følgende overskrifter:
Workshop 1: Pas på din krop – gode fif til hverdagens ‘små pusterum’
Workshop 2: Skab trivsel, godt samarbejde og plads til restitution
Se materiale fra temadagen via disse links.
i en multikultur – Kulturforståelse og mangfoldighed. En temadag med fokus på kulturelle forskelle
På de danske apoteker arbejder mange mennesker med baggrund i forskellige kulturer,. På temadagen i 2024 har vi derfor sat fokus på kulturelle forskelle med målet om at styrke samarbejdet og udnytte mangfoldigheden til at skabe mere arbejdsglæde og flow i hverdagen. Køn, baggrund, værdier, tøj- eller musiksmag – i dit arbejde støder du på mange forskellige mennesker, både blandt kunder og blandt dine kolleger. Forskellighed kan fremme kreativitet og give nye løsninger, men forskellighed kan også skabe udfordringer i arbejdet.
På temadagen får deltagerne:
Oplægsholdere på temadagen er Maja Frahm Oue og Hans Marstrand fra CRECEAs apotekergruppe
Her finder I materiale samt oplæg fra temadagen
‘Hvordan styrker vi arbejdsfællesskabet på apoteket’
CRECEA har i oktober/november afholdt temadag i Roskilde, Middelfart og Aarhus for apotekets arbejdsmiljøgruppe.
På CRECEAs temadag 2023 fik deltagerne bl.a. en opdatering på de nye regler i arbejdsmiljøloven, som har relevans for apoteker. Deltagerne fik desuden en grundig indsigt i og en genopfriskning af specifikke emner samt konkrete redskaber med hjem til afprøvning på apoteket.
Temadagens program:
Oplægsholdere på temadagen var Maja Frahm Oue og Anna Mathiasen fra CRECEAs apotekergruppe.
Her finder I materiale samt oplæg fra temadagen.
‘Meningsfuldt og rummeligt arbejdsliv’ – med fokus på livsfaser og arbejdsmiljø
En livsfase er en periode i livet, der skaber særlige behov hos medarbejderen i forhold til job og arbejdsplads. På nogle arbejdspladser har man forsøgt at låse livsfaser til alder, men virkeligheden passer ikke til dette. En livsfase kan gentage sig og kan gennemleves på forskellige måder.
Eksempler på livsfaser er ’Den nyansatte medarbejder’ – ’Ansatte med små børn’ – ’Ansatte med mulighed for og lyst til at have stort fokus på arbejde og opkvalificering’ – ’Ansatte med behov for tilpasning eller nedtrapning af opgaver eller tid’ fx pga. sygdom, kriser, turbulens i familielivet.
Men hvad er det der giver mening i de forskellige livsfaser? Livsfasepolitik er at arbejde med bæredygtighed i arbejdslivet og skabe en platform, hvor man kan stå for at få det private liv og arbejdslivet til at hænge sammen. Når vi taler om livsfaser, handler det også om de udsving der er i livet.
På temadagen vil vi se på, hvordan alle i praksis kan bidrage til løsningen af kerneopgaven. Hvad kan vi gøre særligt attraktivt i de forskellige faser for vore medarbejdere? Hvad ved vi allerede, at de har brug for eller synes ville gøre det særligt godt at arbejde hos os?
Oplægsholdere – Randi Hoffmann og Maja Frahm Oue fra CRECEA A/S
CRECEA har i efteråret 2021 afholdt 3 Temadage i henholdsvis Middelfart, København og Aarhus.
Corona har på flere måder haft betydning for afholdelse af fysiske aktiviteter – og CRECEAs apotekergruppe var glade for at det lykkedes at afholde temadagen ’Psykologisk sikkerhed’ .
Programmet var sammensat med udgangspunkt i, at deltagerne kunne hente ny viden, inspiration og værktøjer med hjem på apoteket. Indhold på dagen var et tema om ’Psykologisk sikkerhed på apoteket’ og 2 forskellige Workshops – den ene med konkrete værktøjer til sygefraværsindsatsen på apoteket, og et omhandlende kommunikation og tonen internt på apoteket.
Se materiale fra dagen via disse links.